Frøslevlejren.
Frøslevlejren var under besættelsen en dansk interneringslejr i Frøslev Plantage ved Frøslev i Sønderjylland.
Efter besættelsen hed lejren Fårhuslejren, hvor landssvigere og medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland,
der havde samarbejdet med besættelsesmagten, blev indsat. Senere blev den til Padborglejren, hvor militæret havde kaserne.
I dag hedder lejren igen Frøslevlejren .
Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første 741 indsatte kom fra Horserødlejren.
Lejren sorterede under det tyske sikkerhedspoliti og havde tysk ledelse og tysk vagtmandskab, men en særlig dansk forvaltning,
som ingen beføjelser havde i selve lejren, stod for forplejning og visse andre forsyninger, så fangerne led ingen nød,
hvad angik mad og sundhedstilstand. Mange blev skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.
Ca. 12.000 danskere passerede Frøslevlejren i de ni måneder, den fungerede.
Mod krigens slutning husede lejren omkring 5.500 fanger, det største antal på en gang.
Kun tre fanger blev dræbt under opholdet i lejren. To omkom, da de under flugtforsøg
løb på minerne rundt om lejren. Den tredje blev skudt af en tysk vagtpost,
da han kom for tæt på hegnet rundt om lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne.
Der var ca. 20 flugtforsøg fra lejren, og godt halvdelen lykkedes.
Den svenske grev Folke Bernadotte arbejdede for at få skandinaviske fanger ud af de tyske lejre.
Samtidig blev der ført forhandlinger mellem det danske departementchefstyre og tyskerne.
Som resultat af begge tiltag blev mange skandinaviske kz-fanger hentet hjem fra Tyskland med "De hvide busser".
